Gråand: 01.09 - 31.12
Atlingand: 01.09 - 31.12
Krikand: 01.09 - 31.12
Spidsand: 01.09 - 31.12
Pibeand: 01.09 - 31.12
Skeand: 01.09 - 31.12
Knarand: 01.09 - 31.12

Ovenstående andefugle kan desuden jages på fiskeriterritoriet 01.01 - 31.01

Grågås: 01.09 - 31.01
Grågås på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil*: 01.08 - 31.08
Blisgås: 01.09 - 31.01
Sædgås**: Ingen generel jagttid
Kortnæbbet gås****: 01.09 - 31.01
Canadagås: 01.09 - 31.01
Canadagås på omdriftsarealer eller i umiddelbar tilknytning hertil*: 01.08 - 31.08
Troldand: 01.10 - 31.01
Bjergand: 01.10 - 31.01
Hvinand: 01.10 - 31.01
Ederfugl - han: 01.10 - 31.01
Ederfugl i fuglebeskyttelsesområder, hvor ederfugl er på udpegningsgrundlaget*****: Ingen jagttid
Sortand: 01.10 - 31.01

Ænder og gæs må jages i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang

*Det vil sige på dyrkningsfladen, samt i læhegn, grøfter o.lign, som grænser op til omdriftsarealer. Dog ikke indenfor en afstand af 300 meter landværts daglig højeste vandstandslinje (hav og fjord) samt søer større end 3 ha. Afstanden i forhold til søer regnes fra vandkanten, dvs. der hvor der ved normal vandstand er vand i overfladen, men ikke nødvendigvis åbent vandspejl.

**Vær opmærksom på, at der for disse arter gælder lokale jagttider.

***Kortnæbbet gås forvaltes efter en adaptiv forvaltningsplan, og derfor kan jagttiderne på arten ændre sig fra år til år.

*****Fuglebeskyttelsesområder, hvor ederfugl er på udpegningsgrundlaget:F2, F15, F31, F36, F47, F57, F64, F71, F72, F73, F94, F96, F98, F102, F110, F127 og F128, jf. bilag 3 og bilag 10 til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Agerhøne**: 16.09 - 31.10 
Fasan**: 01.10 - 31.01

**Vær opmærksom på, at der for disse arter gælder lokale jagttider

Blishøne: 01.10 - 31.01

Dobbeltbekkasin:01.09 - 31.12
Skovsneppe**: 01.10 - 31.01

**Vær opmærksom på, at der for disse arter gælder lokale jagttider

Sølvmåge**:01.09 - 31.01

**Vær opmærksom på, at der for disse arter gælder lokale jagttider.

Ringdue: 11.11 - 31.01

Husskade: 01.09 - 31.01
Krage (gråkrage og sortkrage): 01.09 - 31.01

Husskade, gråkrage og sortkrage må jages i tiden fra 1 time før solopgang til solnedgang.

Svar: Ja, det kan de godt

Hvis I som jagtforening vil erhverve glatløbet haglvåben, salon- eller jagtrifler, til øvelse eller instruktion af foreningens medlemmer m.fl., er der ud over opbevaringen en række betingelser, der skal være opfyldt, men det første, I bør have på plads, er opbevaringen.

I forbindelse med opbevaring af jagtforeningens våben vil kravene i høj grad afhænge af de lokale forhold på og omkring opbevaringsstedet. Opbevaringen skal som minimum leve op til kravene våbenbekendtgørelsens § 24 og derudover kan politiet under henvisning til sikkerhedsmæssige forhold, herunder bl.a. mængden af opbevarede våben, bygningsmæssige forhold, tilkørselsforhold og udrykningsafstand, stille yderligere krav til våbenopbevaringen, som f.eks. tilslutning til godkendt alarmcentral m.m.

En jagtforeningen skal have våbentilladelse, til hvert af de våben som foreningen ejer. Det gælder også for glatløbet haglvåben, da foreningen naturligvis ikke har jagttegn. Disse tilladelser udstedes for fem år af gangen, og ligesom for privatpersoner koster det kr. 1.085,- for at ansøge om tilladelser.

Jagtforeninger kan ikke få tilladelse til:

• glatløbet haglgeværer med en pibelængde på under 55 cm,
• pistoler, herunder enkeltskudspistoler, halvautomatiske pistoler og revolvere,
• halvautomatiske rifler og
• andre lignende særligt farlige skydevåben, som også omhandler halvautomatiske haglvåben.

Jagtforeningen skal have adgang til en af politiet godkendt skydebane, hvor foreningen lovligt kan anvende de pågældende våben.

Nej, jagtforeninger kan ikke eje halvautomatiske glatløbede haglvåben, da disse kun kan ejes af personer med gyldigt jagttegn, og jagtforeninger kan ikke erhverve jagttegn, da det kun tilbydes personer, som er optaget i Miljøstyrelsens register over jagttegnsberettigede (Jagttegnsregistret), og som har fast bopæl i Danmark. I stedet kan medlemmer af jagtforeningen eje sådanne våben og udlåne dem til andre med gyldigt jagttegn.

Ja - Jagtforeninger kan give medlemmer, som ikke har jagttegn, våbenpåtegninger til glatløbede haglvåben.

Det kræver dog politiets godkendelse både af bestyrelsen og medlemmet, der skal have våbenpåtegning.

Procedure:

1) Godkendelse af bestyrelse til at give våbenpåtegning i jagtforening

Foreningen skal først godkendes til at kunne give våbenpåtegninger. Man søger her.

I forbindelse med ansøgningen, skal foreningens vedtægter vedlægges.

Ved spørgsmål vedrørende ændringer til foreningens vedtægter, kontakt juridisk konsulent Mikala Høj Laursen.

Der skal indsendes en ny ansøgning til politiet, når der sker ændringer i bestyrelsen, og når tilladelsen til at give våbenpåtegning udløber (hvert 5. år.)

2) Godkendelse af våbenpåtegning til medlem

Derefter kan foreningen ansøge om at få godkendt det enkelte medlem, således denne kan få en våbenpåtegning til glatløbet haglgevær.

Husk, at man skal være fyldt 16 år for at kunne få en våbenpåtegning til glatløbet haglvåben. Hvis skytten er under 18 år, skal der medsendes værge/forældresamtykke.

Blanketten til at ansøge om våbenpåtegning til det enkelte medlem findes her.  

Medlemmet modtager herefter en tilladelse fra politiet, der på samme måde som jagttegn forevises i forbindelse med erhvervelse af glatløbede haglgeværer.

3) Anmeldelse til politiet som sædvanligt.

Husk haglgevær skal anmeldes senest 8 dage efter anskaffelse.

Ja, såfremt jagtforeningen/skydebanen enten er medlem af en af de tre skyde-organisationer DGI-skydning, Dansk skytteunion (DSkyU) eller Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), eller at de har en forhandlertilladelse.

En forhandlertilladelse, som i dag hedder en tilladelse til at "forhandle og udstille eller besidde og opbevarer våben som servicevirksomhed" er en gebyrfri tilladelse, som kan søges ved politiet her.

Man ansøger som en virksomhed og skal derfor have et CVR. nr.

Udover forhandlertilladelsen, så skal bestyrelsen og alle personer med tillidsposter i forhold til ammunitionssalget samt alle der har adgang til ammunition være godkendt af Politiet (PAC). Ved ansøgning om godkendelse, skal man være over 18 år og giver samtykke til, at politiet under behandling af ansøgningen må indhente oplysninger om eventuelle straffesager.

Man søger Politiet om godkendelse, husk at der skal søges igen, hvis der er nye medlemmer der skal have adgang til ammunitionen, ligesom medlemmer som ikke længere skal have adgang til ammunitionen skal meddeles Politiet (PAC).

En person som ikke er godkendt kan godt sælge ammunition, så længe vedkommende er under opsyn af en person som er godkendt af Politiet.

Under valg af type ansøgning, skal der vælges "forhandle ammunition".

Ved underskrift på ansøgningen, bekræfter man som indehaver/bestyrer af "forretningen" at foreningen/skydebanen opfylder næringslovens bestemmelser for at drive handel, har kendskab til våben og våbenhandel samt våbenlovgivningen, herunder betingelserne for at erhverve våben og ammunition, samt at foreningen/skydebanen kan opbevare våben og ammunition på betryggende måde i overensstemmelse med våbenbekendtgørelsen.

I forbindelse med godkendelsen, skal man være forberedt på, at politiet med stor sandsynlighed vil komme på kontrolbesøg for at godkende opbevaringsmulighederne.

Kravene til opbevaring af ammunition på skydebanen vil i høj grad afhænge af de lokale forhold på og omkring stedet. Politiet vil altid foretage en konkret vurdering ud fra den enkelte situation. Dog skal opbevaringen som minimum altid leve op til kravene våbenbekendtgørelsens § 24.

Når du afgiver et skud med et våben, lyder der et brag. Det kan være af en styrke, der er skadelig for hørelsen. Dette har gennem tiden betydet, at mange jægere har fået nedsat hørelse, hvilket naturligvis påvirker deres livskvalitet.

Fordele ved at bruge lyddæmper 

En lyddæmper er, som ordet beskriver, en anordning, der monteres på jagtriflen til at dæmpe lyden. Den fjerner ikke lyden helt, men reducerer den til et niveau, hvor den skadelige virkning for skytten er minimeret.

Ud over at dæmpe lyden for skytten, virker den også rekyldæmpende ved at opfange krudtgasserne, som fremkommer ved forbrændingen i skudøjeblikket. Det bevirker, at skytten bliver i stand til at afgive et endnu mere præcist skud, hvilket er med til at reducere risikoen for, at dyr bliver anskudt.

Ved lovliggørelse af lyddæmpere til brug ved jagt i Danmark er det således blevet muligt at reducere antallet af såvel høreskader som anskydninger.

Sådan virker en lyddæmper

Når krudtet i en patron antændes, udvikles der en række gasser, som tvinger projektilet ud af våbenets løb. Når gasserne passerer løbets munding, sker der en så kraftig ekspandering (ekspansion), at der opstår et kæmpe brag, et såkaldt ”mundingsbrag” samt et ”mundingsglimt”.

Projektiler, der skydes ud af en jagtriffel, forlader mundingen med hastigheder hurtigere end lydens (340 m/s), hvilket udløser et overlydsbrag.

Lyddæmperens opgave er dels at opfange krudtgassen i det øjeblik, den forlader mundingen, inden den ekspanderer og giver et mundingsbrag, dels at nedsætte dens hastighed for derefter at slippe den langsomt ud. Det kan sammenlignes med at sprænge en ballon kontra at slippe den og lade luften slippe langsommere ud.

Mundingsbraget kan altså reduceres ved brug af lyddæmper, mens overlydsbraget ikke kan fjernes, med mindre projektilets hastighed nedsættes til under 340 m/s.

I praksis kan det ikke lade sig gøre, at et projektil nedsættes til under 340 m/s og stadig kan anvendes til klasse 1 vildtarter.

Der henvises ofte til, at den enkelte jæger ”bare” kan anvende høreværn. Dette er naturligvis korrekt, specielt på skydebaner, dog er det ikke altid optimalt på jagt.

Aktive høreværn giver, selv ved svag vind, ofte baggrundsstøj, der gør det sværere at høre eventuelle drivende jagthunde, vildtet eller jagtkammeraterne, hvor det at kunne orientere sig under jagten er en afgørende faktor i forhold til sikkerheden. Derudover mindskes den generelle naturoplevelse, der er en stor del af det at gå på jagt.

Ser man på arbejdstilsynets anbefalinger i forhold til at forebygge høreskader, så er udgangspunktet, at den skadelige støj skal fjernes ved kilden frem for at foretage symptom-bekæmpelse, hvilket det at anvende høreværn reelt er.

Helbredsgevinst ved brug af lyddæmper

Der afgives i Danmark mere end 1.000.000 riffelskud om året i forbindelse med jagt- og træningsskydning. Den påvirkning på miljø og helbred, som larmen fra de mange skud medfører, kan reduceres væsentligt ved at tillade anvendelsen af lyddæmpere.

Ved afgivelse af skud med riflede våben udvikles der ekstremt høje lyde i korte tidsrum – normalt 160-175 dB omkring skytten (Lydstyrken kan variere ved valg af forskellige ammunitionstyper.). Ved denne voldsomme lydpåvirkning kan selv et enkelt skud medføre permanente skader på hørelsen. Denne form for høreskader er uoprettelige og kan ikke korrigeres medicinsk.

Ved brug af en lyddæmper vil du afhængigt af kaliber og ammunition kunne opnå en markant dæmpning af støjen ved skytten, men på ingen måde gøre skuddet lydløst.

Bruges i udlandet

I hele Skandinavien samt i Storbritannien er det tilladt at anvende lyddæmper til jagt, hvor anvendelsen er vidt udbredt både på jagt og ved træning forud for jagten. I de enkelte lande findes der dog forskellige regler for, hvordan lyddæmpere håndteres rent lovgivningsmæssigt.

Det korte svar: Nej, man må ikke anvende termisk spotter til jagt i Danmark.

Det lange svar: Jf. bekendtgørelsen om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber – kapitel 5  § 11 så gælder følgende.

Til jagt må der ikke anvendes:

1. Mynder eller hunde af mynderacen,
2. Båndoptagere,
3. Elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, eller
4. Kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet.

Så lovgivningen er klar, det må ikke anvendes termisk spotter til jagt. Spørgsmålet er så, hvad der i denne sammenhæng menes med jagt?

Af Jagtlovens §2, stk 2, fremgår det:

Lovens regler om jagt gælder for alle handlinger, der med egnet middel har til formål at efterstræbe vildt, uanset om der i forbindelse med jagten fanges eller nedlægges vildt.

I forbindelse med en nærmere præcisering af hvornår jagten starter og afsluttes, har det daværende Miljøministeriet, Skov & Naturstyrelsen i skrivelse af 2. februar 2006 udlagt jagtretten således:

Jagtretten består i retten til at efterstræbe vildtet ved at forfølge, opsøge, nedlægge og efterfølgende sætte sig i besiddelse af vildtet.

Vi er således ikke i tvivl om, at jagtlovens intension og forståelse af ”jagt” dækker alle handlinger før under og efter jagten. I praksis betyder det, at du ikke må anvende termisk spotter til at lokalisere vildt, med det formål at efterstræbe det og eventuelt nedlægge det, og at du heller ikke efterfølgende må anvende termisk spotter til at finde eventuelt nedlagt vildt.

Som jæger har du mulighed for at søge politiet og Miljøstyrelsen om dispensation til at erhverve, bære, besidde og anvende lysforstærkende sigtemidler til bekæmpelsen af mårhund og vaskebjørn.

Herunder kan du læse om, hvordan du søger tilladelse og dispensation.

Tilladelse fra politiet
En natsigtekikkert kræver en tilladelse fra politiet. Det er gebyrfrit at søge tilladelsen, ligesom det er med tilladelser til f.eks. lyddæmpere.

Hvis den lysforstærkende kikkert er konstrueret til at montere på et skydevåben, skal du søge om tilladelse på politiets hjemmeside.

Når du ansøger digitalt hos politiet, vil du opleve, at du på side 1 ikke kan vælge en løsning, der tilbyder gebyrfri ansøgning – det skal du ikke blive frustreret over, men blot vælge en af mulighederne og klikke videre. Du kommer ikke til at betale noget. Politiet kalder både jagt og regulering for jagt, så du vælger bare jagt på side 2, selvom du formentlig skal bruge sigtekikkerten til regulering.

Håndholdte lysforstærkende og termiske kikkerter kræver ikke tilladelse.

I Danmarks Jægerforbund kan du leje en mobil skydevogn og få skydetræningen ud til dig.

I Danmarks Jægerforbund findes der i hver af de otte kredse mindst en mobil skydevogn, som jagtforeninger, konsortier og andre kan leje. I visse tilfælde inklusive en instruktør. Du får ikke bare skydetræning - der er som regel også mulighed for at teste forskellige patrontyper ved skud på et stykke papir, således at du kan finde de patroner, der sætter det bedste skud i den pågældende haglbøsse.

Meningen med de mobile skydevogne er, at jægerne i Danmark får en god mulighed for at træne haglbøsse-skydning, også selv om du ikke har adgang til en skydebane. Der er mulighed for at leje skydevognen som enkeltperson, men også konsortier og jagtforeninger kan have stor glæde af at leje udstyret.

Ja, du kan godt træne med dit haglgevær andre steder end på skydebanen.

Det må du gerne i begrænset omfang på det, der kaldes "sjældent benyttede skydepladser", men du skal være særligt opmærksom på, at der gælder en række regler som skal overholdes, og at jagtansvarsforsikringen ikke dækker ved uheld og skade.

Regler for aktiviteter på sjældent benyttede skydepladser:

• At arealet kun anvendes op til fem dage på et helt kalenderår
• At det kun anvendes i tidsrummet kl. 07.00-21.00 på hverdage (mandag-fredag) og på lørdage kl. 09.00-16.00
• At det kun anvendes af op til 20 personer pr. dag
• At det placeres i rimelig afstand til nærmeste naboer – bolig, (oftest 300 meter i retning mod det til skydningen benyttede areal) der er også tale om naboens udendørs opholdsareal og ikke til skelgrænsen
• At der ikke laves faste baneanlæg (maskinhuse/standpladser)

Der kan være tale om arrangementer, der må betegnes som enkeltstående og af midlertidig karakter, hvilket er ensbetydende med, at der ikke foreligger en godkendelsespligt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33. Ovenstående retningslinjer kan derfor i visse tilfælde fraviges efter forudgående aftale med tilsynsmyndighederne, dog kun med hensyn til antal deltagere og skydetidspunkt. Denne fritagelse for godkendelsespligten i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33, fritager dig ikke for godkendelse af skydepladsen hos politiet.

Derfor skal der indhentes en godkendelse fra Politiet, inden skydepladsen anlægges og anvendes.

For at undgå for store problemer med mulige klager fra naboer bør der foretages en annoncering af de planlagte aktiviteter. Dette er ikke et lovmæssigt krav. Annonceringen kan eksempelvis være en seddel i postkassen. 

Der skal dog være særlige hensyn før tilsynsmyndigheden ikke vil tillade det, f.eks. hvis der har været mange klager over støjen fra skydepladsen. Mange tror, at der kan skydes fra et matrikel fem gange og så flyttes over på nabo grunden og så skyde fem gange der også. Det er ikke korrekt opfattet. Hvis støjkonsekvensområdet omfatter de samme naboer/referencepunkter er det ikke muligt, at gennemføre skydninger på denne måde. Så kan tilsynsmyndigheden give forbud imod skydepladserne i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 42.

Hvis du skyder fra en sjældent benyttet skydeplads, skal du være opmærksom på, at du selv skal sørge for forsikring, samt at du ikke må overdrage våben til personer uden relevante tilladelser - med mindre du er særligt uddannet.

De mobile skydevogne kan anvendes af medlemmer af Danmarks Jægerforbunds, som derved kan får en god mulighed for at træne haglbøsse-skydning uden for en almindelig skydebane. Der er mulighed for at leje skydevognen som enkeltperson, men også konsortier og jagtforeninger kan have stor glæde af at leje udstyret. Der skal også ansøges om godkendelse fra politiet til denne aktivitet. 

Det eneste lovgivningen direkte giver mulighed for, når du vil indskyde din jagtriffel er, at du tager på en godkendt skydebane. Hvad er så en skydebane?

Definitionen på skydebane er i dette sammenhænge og ifølge skydebanebekendtgørelsen:

”et areal med et eller flere skydebaneafsnit, som hver især har én eller flere skydestandpladser eller skiveopstillinger, der permanent er indrettet til skydning med håndskydevåben…”.

Derudover findes der desuden både midlertidige og permanente skydebaner til terrænskydning, flugtskydning, fugleskydning, paintball m.m.

Det alle skydebaner dog har til fælles, er at de skal godkendes af politiet, inden man påbegynder indretning eller anlæggelse, og igen inden man begynder at anvende dem.

Du har måske, ligesom mange jægere igennem tiden indskudt din riffel i private grusgrave, på jagtreviret, hjemme på gården eller lignende. En af udfordringerne med dette er, at det ikke direkte fremgår om det er tilladt eller forbudt. Der er dog en række praktiske årsager til, at du bør tænke dig om en ekstra gang, inden du næste gang indskyder din riffel f.eks. ude på marken.

Når du vil ud og indskyde din riffel, skal du huske:

• At du altid skal efterleve ordensbekendtgørelsens § 12, hvori der står at ”det er forbudt at benytte skydevåben, buer, slangebøsser eller lignende, at tænde bål, eller at kaste sten, snebolde, vand eller andet, hvis dette kan medføre fare eller ulempe for forbipasserende.”
• At du ikke nødvendigvis er forsikret, da den lovpligtige jagtforsikring kun dækker det erstatningsansvar, du som jagttegnsindehaver pådrager dig ved at affyre skud under jagt, dvs. under efterstræbelse af vildt eller ved at skydevåbnet affyres utilsigtet under en jagt eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning. Så hvis der går noget galt, kan du risikere at stå med en meget stor regning.
• At skydebaner skal være forsikret, så de dækker personskade eller tab af forsørger på indtil 10.000.000 kr. og tingsskade på indtil 2.000.000 kr. pr. skade, der er forårsaget ved en enkelt begivenhed. (Alle skydebaner, der anvendes i regi af Danmarks Jægerforbund (DJ), er dækket af DJ´s kollektive ansvarsforsikring).
• At et areal, der regelmæssigt benyttes til skydninger, kan betegnes af Miljøstyrelsen som en skydebane og at miljøbeskyttelsesloven så kræver, at der udarbejdes en miljøgodkendelse. Med regelmæssigt forstås, at det samme areal anvendes til skydning mere end fem dage om året.

Det er Danmarks Jægerforbunds anbefaling, at du kun anvender godkendte skydebaner til indskydning af jagtrifler, da du på den måde er sikker på, at både forsikringsforhold og almensikkerheden er på plads.

Det kræver ikke tilladelse at anskaffe haglgeværer, hvis du har et gyldigt jagttegn, men du skal registrere dine våben ved politiet.

Personer med gyldigt jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, skal, når de erhverver glatløbede haglgeværer eller luft- og fjedervåben med større kaliber end 4,5 mm, inden 8 dage fra erhvervelsen foretage anmeldelse herom til politiet. Det er altså købers ansvar, at anmelde våbnet til politiet, dog kan du som sælger også foretage en anmeldelse af dit salg.

Hvis du har gyldigt jagttegn, kan du til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end to haglpatroner. Derudover kan du med gyldigt jagttegn til eget brug erhverve og besidde (ikke bære og anvende) andre glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm. Det betyder, at du f.eks. godt må eje et glatløbet pumpaction haglvåben, der kan indeholde mere end to patroner, men du må ikke anvende den - heller ikke på skydebanen.

Glatløbet haglvåben, som er erhvervet før den 10. februar 2000 skal ikke anmeldes til politiet, men Danmarks Jægerforbund anbefaler det dog alligevel, da du f.eks. i tilfælde af tyveri nemmere kan dokumentere ejerskab af våbnet.

Det er køber, der har ansvar for at anmelde sit køb af et glatløbet haglvåben.

Køber har 8 dage til at foretage anmeldelsen til Politiet på dets hjemmeside 

Reglerne om registrering af glatløbet haglgevær står i Bekendtgørelsen om våben §52.

Ja. Luft- og fjedervåben med kaliber større end 4,5 mm kræver jf. våbenloven en tilladelse, som for jægere er et gyldigt jagttegn (betalt jagttegn).

Du har udover et gyldigt jagttegn også pligt til at anmelde, at du har erhvervet et luft eller fjedervåben med en kaliber større end 4,5 mm.

Dette gælder også ældre luft og fjedervåben, hvor du jf. §64 i bekendtgørelsen om våben har pligt til at anmelde luft og fjedervåben som du var ejer af før loven trådte i kraft i 2013. Anmeldelsen gøres på politiets hjemmeside.

Luft- og fjedervåben med kaliber større en 4,5 mm er omfattet af reglerne for ind- og udførsel af våben over landegrænser.

Luft- og fjedervåben med kaliber større en 4,5 mm, må du godt opbevare, som jagttegnsberettiget, selv om du ikke har indløst dit jagttegn. Men du må ikke transportere eller bruge våbnet.

Luft og fjedervåben med kaliber på 4,5 mm eller mindre, kræver ikke tilladelse og kan erhverves af alle myndige personer.